Under virkningen af den høje temperatur på den plane poleringsmaskine ser slibepartiklerne plastisk slid ud. Dette plastikslitage-fænomen afhænger hovedsageligt af den termiske hårdhed i selve emnet. Under slibningen ændres kontaktstedets temperatur. Relativt højt vil smeltepunktet for det materiale, der skal males i kontakt medføre relativt stor plastisk deformation og slid.
På grund af sammenligningen mellem forskellige slibemidler og cementeret karbidmaterialer vil de have relativt høj hårdhed ved høje temperaturer og have relativt stor modstand mod plastisk slid. Set fra plastisk slid har diamanten meget stor plaststyrke, fordi diamant vil producere relativt stor plastflowkapacitet under høje temperaturforhold.
Da overfladen på slibekornene ser ud som plaststrøm, er det ikke den plastiske deformation, der produceres af sig selv. Denne slidproces har visse egenskaber og morfologi, ikke plaststrømmen i selve slibekornet, og dens masseoverførselshastighed afhænger hovedsageligt af den opnåede hastighed.
